Endometriose og fertilitetsbehandling

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Endometriose og fertilitetsbehandling

Hvad er endometriose?

kilde: sundhed.dk

kilde: sundhed.dk

Når livmoderslimhinden, som normalt beklæder indersiden af livmoderen (endometriet), findes udenfor livmoderen, kalder man det for endometriose. Endometriose kan vokse på livmoderen, æggestokkene, æggelederne, bughinden, skeden, tarm og urinblæren. Endometriose kan påvirke de organer den vokser på, den kan give smerter og sammenvoksninger (arvæv) i organerne.

Hvad gør endometriose?

Når endometriose sidder på æggestokken, danner den cyster, såkaldte ”chokoladecyster”. Endometriose kan også vokse gennembughinden og danne arvæv, som ødelægger æggelederne og danne arvæv omkring æggestokkene. Hos nogen kvinder vokser endometriose ind i tarm eller blære. Disse kvinder kan have flere smerter, men deres fertilitet er ikke nødvendigvis mere påvirket af denne årsag. Endeligt kan endometriose også sidde i selve livmodermuskulaturen. I dette tilfælde kalder man det også for adenomyose.

Hvilke symptomer giver endometriose?

Endometriose smerterDet hyppigste symptom på endometriose er smerter lige omkring menstruationen. Det skyldes, at endometriose er hormonafhængig. Når hormonerne ændres op mod menstruationen bliver livmoderslimhinden afstødt, og der kommer en menstruationsblødning. Det samme sker også for endometriosevævet, hvor der kommer blødninger, som irriterer bughinden og giver smerter. På længere sigt kan der dannes arvæv som giver kroniske underlivssmerter. Arvævet kan ødelægge æggestokken på grund af cystedannelse og aflukke æggelederne. Endometriose i tarmen kan give smerter, uregelmæssig afføring og blod på afføringen. Endometriose i urinblæren kan også give smerter og blod i urinen.

Hvordan stiller man diagnosen endometriose?

endometriose set ved kikkertoperation

endometriose set ved kikkertoperation

Kvinderne søger som regel læge på grund af smerter. Ved en ultralydsskanning kan man få mistanke om endometriose, hvis den sidder i æggestokken og danner en endometriosecyste. En MR skanning (magnetisk resonans skanning) kan også give information om lokalisationen af endometriose, men den eneste måde hvorpå man med sikkerhed kan stille diagnosen, er at foretage en kikkertoperation (laparoskopi), hvor man tager vævsprøver, som bliver undersøgt på patologisk afdeling. Finder man livmoderslimhinde uden for livmoderhulen, er diagnosen sikker.

Hvordan behandler man endometriose?

P-pillerEndometriose kan kun vokse og udvikle sig, når kvinden har en normal menstruationscyklus og ægløsninger. Den er afhængig af hormonet østrogen. Man kan nedsætte østrogentilførslen med p-piller, og indholdet af progesteron i p-pillerne er med til at holde endometriose nede. Man kan også supplere med en hormonspiral.

Såfremt kvinden fortsat har smerter på p-piller, vil man ofte foretage en laparoskopi for at få en sikker diagnose. Så kan man også se, på hvilke organer endometriosevævet sidder. Endometriose forandringerne deles Zoladexind i 4 stadier: minimal, mild, moderat og svær endometriose. Under laparoskopien kan man fjerne små endometriose elementer på bughinden, endometriosecyster i æggestokkene og sammenvoksninger omkring æggelederne og mellem organerne i bughulen. Endometriose i tarmen og i blæren er ikke så let at fjerne.

Kvinder som har været opereret for endometriose får ofte en medicinsk efterbehandling med zoladex. Det sætter kvinden i en kunstig overgangsalder hvor der kun dannes lidt østrogen. Derfor kan endometriose ikke vokse frem igen mens kvinden er i zoladex behandling.

Er endometriose skyld i infertilitet?

Hvis du har endometriose, kan du have sværere ved at blive gravid. Skønsvis har mellem 30 % og 50 % af kvinder med endometriose et fertilitetsproblem. Endometriose kan påvirke din fertilitet på forskellige måder:

  • endometriose kan påvirke de anatomiske forhold i det lille bækken
  • endometriose kan give sammenvoksninger og arvæv
  • endometriose kan påvirke immunsystemet
  • endometriose kan forårsage hormonelle ændringer omkring æggene i æggestokken
  • endometriose kan forhindre ægget i at sætte sig fast i livmoderslimhinden
  • endometriose kan muligvis påvirke æggenes kvalitet

Hvad skal du gøre når du gerne vil være gravid?

©PHOTOPQR/REPUBLIQUE DU CENTRE / ERIC MALOT / ORLEANS / LE 01/12/09HOPITAL LA SOURCE CHRO - PRISE DE SANG POUR DEPISTAGE DU SIDA VIRUS VIHDet kan være en god ide at få målt din ægreserve allerede før du starter p-pille behandling for endometriose. Den kan måles i en simpel blodprøve, hvor man måler et hormon som hedder AMH (anti-mullerian hormone). Blodprøven giver et indtryk af, hvor mange æg der er i dine æggestokke. Er du under 30 år og er tallet højt, har du mange æg, og du har dermed også mere tid. Er tallet lavt, og er du over 35 år, bør du alvorligt overveje at komme i gang med at få dine børn nu.

Hvis du er ung og har en god ægreserve, er det vigtigt, at du holder endometriose nede med p-piller, så den ikke breder sig. Selv om du ikke har en partner og ikke har behov for prævention.

Hvornår skal jeg søge en fertilitetslæge?

Da endometriose nedsætter din fertilitet, og ægløsninger øger din risiko for, at endometriose kan brede sig og nedsætte din fertilitet yderligere, bør du ikke have forsøgt at blive gravid i et år inden du bliver henvist til en fertilitetsklinik. Din chance for at blive gravid vil være højest i de første måneder efter du er stoppet med p-pillerne.

Hvad sker der hos fertilitetslægen?

I første omgang vil fertilitetslægen starte en almindelig udredning for at finde ud af, om der er passage i æggelederne, om hormonerne er normale, og om sædkvaliteten er normal. Afhængig af svarene vil der blive lagt en individuel behandlingsplan.

Hvilken fertilitetsbehandling skal jeg have når jeg har endometriose?

Valget af fertilitetsbehandling er afhængig af undersøgelsesresultaterne. Er du ung, er alle undersøgelser normale, og har du kun minimal eller mild endometriose, kan man forsøge med 3 inseminationer i første omgang.

4-kammerskålHvis du har moderat eller svær endometriose, og hvis du er blevet opereret for endometriose forud for fertilitetsbehandling, vil de fleste fertilitetslæger råde dig til at få IVF behandling med det samme. Det skyldes, at din chance for graviditet er størst i de første måneder efter at operationen og efterbehandlingen er afsluttet. Derfor bør du have den behandling som giver størst chance for graviditet.

Hvis du er blevet opereret i æggestokkene har man ved operationen også fjernet en del af æggestokkens overflade, hvor de små æganlæg sidder. En operation for endometriosecyster i æggestokken vil derfor nedsætte din ægreserve. Derfor skal man altid vurdere fordele og ulemper ved en eventuel operation forud for fertilitetsbehandling. Små endometriosecyster skal ikke fjernes forud for fertilitetsbehandling.

Hvordan er graviditetschancen?

Ønskebarn til forsideVed minimal og mild endometriose er chancerne nogenlunde lige så gode som hos alle andre kvinder. Der er dog nogle studier som tyder på, at selv mild endometriose kan påvirke immunsystemet og livmoderslimhindens modtagelighed for ægget. Men resultaterne er ikke entydige.

Hvis du har moderat eller svær endometriose og er blevet opereret i æggestokkene én eller flere gange, så din ægreserve er lav, vil det nedsætte din graviditetschance. I den situation bør du have en speciel forbehandling forud for ægstimulationen, som er individuelt tilpasset din situation og de specielle udfordringer som endometriose og fertilitetsbehandling kræver.

 

Læs også:

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Comments

comments

Leave a Comment