PCOS og fertilitet

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

PCOS og fertilitet

Hvad er PCOS?

Forkortelsen PCOS står for polycystisk ovarie syndrom. Det er den hyppigst forekommende hormonelle lidelse hos kvinder i den fødedygtige alder verden over. Cirka 5-10% af alle kvinder i den frugtbare alder har PCO/PCOS.

Hvordan ved jeg om jeg har PCOS?

PCOSFor at kunne stille diagnosen PCOS skal du have 2 ud af 3 symptomer:

  • der skal gå over 35 dage mellem menstruationerne
  • forhøjet mandligt kønshormon i blodet
  • på ultralyd kan man se rigtig mange æganlæg i æggestokkene ( > 12 ægblærer per snitflade)

 

Hvordan stiller man diagnosen PCOS?

PCOS æblefaconDet er nemt at tælle hvor lang tid der går mellem menstruationerne. Nogen kvinder har slet ikke menstruation, eller bløder kun engang hvert halve år. Det forhøjede mandlige kønshormon giver symptomer i form af mandlig behåring (eventuelt skægvækst), uren hud og æblefacon, med smalle hofter og fedt på maven. Hvis du henvender sig hos din praktiserende læge med disse symptomer, vil du blive henvist til en gynækolog som foretager ultralydsskanningen af æggestokkene.

Læs mere om baggrunden for PCO/PCOS

Hvordan påvirker PCOS min fertilitet?

Kvinder med PCOS har problemer med ægløsningen. Det er derfor der går lang tid mellem menstruationerne. Uden ægløsninger kan du ikke blive gravid, da der så ikke er noget æg som kan blive befrugtet.

Hvad kan jeg selv gøre når jeg har PCOS?

PCOS grønsagerPCOS er til dels arveligt. Men kost, motion, livsstil og vægt har indflydelse på symptomerne. Mange kvinder med PCOS har forhøjet insulin i blodet. Det konstant høje insulinniveau øger indholdet af mandligt kønshormon i kroppen, som fører til mandlig fedtfordeling, uren hud og skægvækst.

Derfor er daglig motion ( mindst 5 gange 30 minutter om ugen) vigtig for at få forbrændt sukkeret i blodet. Både konditionstræning og styrketræning er godt for din PCOS.

Du skal også tænke meget over det du spiser, og undgå de hurtige kulhydrater som findes i for eksempel hvidt brød, kartofler, ris, pasta, sød frugt, slik og søde drikkevarer. Kvinder med PCOS bør spise som en diabetiker: 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider. Sørg for at få nok proteiner og fedt. Det mætter og blodsukkeret holdes mere stabilt, så du undgår sukkertrangen, som kan være svær at styre.

ProteinI stedet for de korte kulhydrater bør du spise de langsomme kulhydrater, som for eksempel rå eller lidt kogte grønsager, da sukkerkæderne kan nedbrydes når grønsagerne koges helt møre. Bønner og linser indeholder rigtig meget protein, der gør dig mæt og er med til at øge forbrændingen. Du får også protein i kød, fisk, æg og fuldkornsprodukter.

Du skal også tænke over hvilke fedtstoffer du spiser. Olivenolie, nødder, mandler og fiskeolie er gode fedtstoffer, hvorimod du skal være tilbageholdende overfor smør, fedt fra kød og fede mælkeprodukter.

Hvornår skal jeg søge hjælp når jeg har PCOS?

PCOS og motionDe fleste kvinder søger lægehjælp på grund af uren hud og udsættende eller uregelmæssige menstruationer. Ofte kan et beskedent vægttag på ca. 5 kg rette op på de forandringer PCOS bevirker i din krop, og være med til at fjerne symptomerne. Især, hvis du kombinerer vægttab med bedre kostvaner og motion. Da kvinder med PCOS har tendens til overvægt og nedsat insulinfølsomhed, er der en livsvarig øget risiko for hjertekar sygdom, forhøjet blodtryk og sukkersyge. Derfor er livsstilsændringer specielt vigtige når du har PCOS, da det er den mest effektive metode til at forebygge følgesygdomme.

PCOS og metforminHvis et vægttab alene ikke hjælper menstruationerne tilbage, kan din læge give dig p-piller. De er med til at regulere de hormonændringer som PCOS bevirker, og du vil få regelmæssige menstruationer og din akne vil ofte aftage.

Mange overvægte kvinder med PCOS lider af nedsat insulinfølsomhed. Din læge kan sætte dig i behandling med Metformin, som hjælper cellerne med at optage insulin fra blodet. Metformin kan i starten give nogle ubehagelige bivirkninger i form af kvalme, diarré, rumlen i maven eller hovedpine. De forsvinder dog ofte i løbet af en et par uger.

Hvordan foregår fertilitetsbehandling når jeg har PCOS?

ægløsningstestKvinder med PCOS har problemer med ægløsningen. Uden ægløsninger kan du ikke blive gravid. Derfor er der ingen grund til at forsøge at blive gravid i 12 måneder, når du ingen ægløsninger har. I den situation skal du henvises til en fertilitetsklinik med det samme, når du har et graviditetsønske.

I første omgang skal du undersøges som alle andre kvinder der søger fertilitetsbehandling. Fordi du har PCOS kan du godt have for eksempel aflukkede æggeledere samtidigt, eller din partner kan have dårlig sædkvalitet. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at stille diagnosen PCOS og starte på en inseminationsbehandling.

Er du overvægtig, vil din fertilitetslæge ofte tale om vægttab med dig. Det skyldes, at et vægttab på 5 kg kan være nok til at få menstruationerne i gang igen. Det er langt sjovere at blive gravid derhjemme end på en fertilitetsklinik!

Insemination

IUI-Dansk-FertilitetsklinikHvis vægttab i sig selv ikke er nok, eller hvis du er normalvægtig, vil din fertilitetslæge starte på at stimulere dig til en ægløsning. Det kan enten gøres med tabletter, eller med daglige indsprøjtninger af det follikel stimulerende hormon, FSH. Du skal tage tabletterne i 5 dage, eller tage daglige indsprøjtninger med FSH i en 8-10 dage. Så vil fertilitetslægen ultralydsskanne dig, for at se, om der er en follikel, som er begyndt at vokse.

Når ægblæren ervokset til 17-18 mm er den klar til at du skal tage en ægløsnende indsprøjtning, så du får ægløsning 38-42 timer senere. Lige omkring ægløsningen vil fertilitetslægen foretage en insemination, hvor din partners sædceller lægges op i livmoderen. Dermed øger man sandsynligheden for, at en befrugtning finder sted.

Hvis du vil læse mere om insemination med din partners sæd

Hvis du er single og vil læse mere om insemination med donorsæd

Patientinformation om inseminationsbehandling

IVF behandling

Oocytaspiration_til_hjemmeside_DKHvis ikke du bliver gravid efter insemination, hvis du tillige har problemer med æggelederne, eller hvis din partners sædkvalitet er svært nedsat, vil IVF behandling være den rigtige behandling til dig. Ved IVF-behandling skal du også stimuleres med det follikel stimulerende hormon, FSH. Du skal blot tage det i lidt højere doser, da der ved denne behandling gerne skal være 6-8 ægblærer. Når de er modne, tager man æggene ud af æggestokken og befrugter dem i laboratoriet. Efterfølgende lægger man et befrugtet æg tilbage i livmoderen.

Hvis du vil vide mere om IVF behandling for par eller som single

Patientinformation om IVF behandling

Er der større risiko for bivirkninger når jeg har PCOS?

PCOS vægttabKvinder med PCOS har en større risiko for, at der vokser rigtig mange æg frem under ægstimulationen. Det skyldes, at kvinder med PCOS har flere æg i æggestokken end kvinder uden PCOS. De mange æg øger risikoen for at kvinden kan blive overstimuleret i forbindelse med IVF behandlingen.

Kvinder med svær overvægt (BMI over 30) har også en tydeligt forøget risiko for abort og komplikationer som graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning under graviditeten. Det skyldes ikke selve PCOS, men overvægten. Derfor er det rigtig vigtigt at du forsøger at tabe dig, inden du skal være gravid.

Læs mere om livsstilsfaktorer og fertilitetsbehandling

Hvad er min chance for at få et barn når jeg har PCOS?

motion-4Hvis dit eneste fertilitetsproblem er ægløsningerne, har du rigtig gode chancer for at blive gravid og få et eller flere børn. Det er vigtigt, at du får din PCOS under kontrol inden du starter på fertilitetsbehandlinger. Du bør derfor kontakte en fertilitetsspecialist i god tid inden du gerne vil blive gravid.

Hvis du vil læse mere:En god hverdag med PCOS

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Comments

comments

Leave a Comment