Tre ting du bør vide om valg af donorsæd

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Donorsæd

Tre ting du bør vide om valg af donorsæd

Skal du bruge donorsæd, er der flere spørgsmål som du bør stille dig selv inden du vælger sæddonor. Du og barnet kan få forskellige oplysninger om donor, afhængig af, hvilken type sæddonor du vælger. Det er vigtigt du tænker dig godt om, da valget ikke kan fortrydes på et senere tidspunkt når du er gravid.

Hvilke oplysninger ønsker du at få om donor?

Ønsker du en donor med basisprofil eller med udvidet profil?

Basisoplysningerne om sæddonorer omfatter øjenfarve, hårfarve, højde og vægt. Disse oplysninger har du krav på at få, uanset hvilken sæddonor du vælger.

Ønsker du at få flere oplysninger om donor er det muligt, hvis du vælger en donor med udvidet profil. Det er vigtigt at vide, at oplysningerne er anonymiserede, så du ikke kan identificere donor ud fra oplysningerne. Typisk vil sædbankerne lægge oplysninger ud om donors blodtype og oplysninger om donors interesser og beskæftigelse. Det kan være, du også kan se donors håndskrift eller høre hans stemme og se et babybillede. Hvilke oplysninger du helt konkret har adgang til kan variere mellem de forskellige sædbanker.

Hvilke oplysninger ønsker du barnet skal have om donor?

Ønsker du en anonym eller en åben donor?

Beslutter du dig for en anonym sæddonor, kan hverken du eller barnet senere hen få donors identitet at vide. Donor er anonym og vil være det for altid.

Hvis du vælger en åben donor kan barnet (men ikke du) efter det er fyldt 18 år, henvende sig til sædbanken. På sædbanken kan barnet bede om flere oplysninger om donor. De fleste åbne donorer har også forpligtet sig til en enkelt kontakt med barnet. Det kan for eksempel være et møde på sædbanken eller en telefonsamtale. Herudover kan sædbanken eventuelt udlevere flere helbredsoplysninger om donor. Husk at spørge på sædbanken hvilke oplysninger de vil udlevere til barnet når det fylder 18 år.

Donorer med udvidet profil kan være både åbne og anonyme, så der er mange valgmuligheder.

Læs også: sæddonor – motivation og holdninger til singles, lesbiske og donorbørn.

Vil du overlade valget af donor til fertilitetsklinikken eller købe din donorsæd selv?

Det er forskelligt, om fertilitetsklinikkerne har donorsæd fra åbne og anonyme donorer som du kan købe direkte på klinikken, eller om du selv skal købe din donorsæd hos sædbanken.

Hvis du selv køber din donorsæd i sædbanken bestemmer du helt selv hvilken donor du vil have. Du tager også den fulde risiko hvis donor bliver spærret.

  • Donor kan blive spærret fordi han har opfyldt sin kvote på 12 familier i Danmark. Herefter må donor udelukkende anvendes af kvinder som i forvejen har et barn med samme donor.
  • Kommer der en indberetning på sæddonor, fordi der er født et barn med en misdannelse, bliver donor i første omgang spærret, indtil man ved, om misdannelen kan være arvelig. Mens donor er spærret må fertilitetsklinikken ikke anvende de donorstrå du selv har købt, selv om de står på fertilitetsklinikken.

Hvis din fertilitetsklinik tilbyder at du kan købe donorsæden direkte på klinikken, vil det være fertilitetsklinikken som tager risikoen hvis donor bliver spærret og de ikke må anvende donorstråene. En anden fordel kan være, at du vil få en ny sæddonor næste gang, hvis ikke du bliver gravid. Klinikken vælger donor efter de ønsker du har oplyst, men som regel kan du kun få oplysninger om basisprofilen og ikke den udvidede profil.

Hvis du får behandling på Dansk Fertilitetsklinik har du mulighed for at købe donorsæd direkte på klinikken. Sæden kommer fra anerkendte og certificerede sædbanker i Danmark. Det er altid sædbanken som har ansvaret for udredning og overvågning af sæddonorerne.

Læs også: sæddonor – motivation og holdninger til singles, lesbiske og donorbørn.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail

Comments

comments

2 Kommentarer

Leave a Comment