Embryo donation – skal det tillades i Danmark?

FacebooktwitterlinkedinmailFacebooktwitterlinkedinmail

Embryo donation – 3000 embryoner kasseres hvert år på fertilitetsklinikkerne.

Dansk Fertilitetsklinik Hvert år nedfryses mere end 10.000 befrugtede æg (embryoner) på danske fertilitetsklinikker, men desværre smides ca. en tredjedel ud igen, da de overskrider tidsgrænsen på fem år for opbevaring af nedfrosne embryoner.

Der er mange par på venteliste til ægdonation, altså til donation af ubefrugtede æg. Derfor er det et paradoks, at vi hvert år kasserer mere end 3.000 befrugtede æg, siger professor Anja Pindborg i Ugeskrift for Læger . Men i henhold til loven om kunstig befrugtning skal mindst én af de kommende sociale forældre være genetisk beslægtede med barnet. Derfor er dobbelt donation, hvor både æg- og sædceller doneres, ikke tilladt i Danmark.

Etisk Råd positiv til embryo donation

Etisk Råd har beskæftiget sig med problemstillingen i deres udtalelse om embryo- og dobbelt donation. De forholder sig til en række etiske og værdimæssige spørgsmål så som:

·       Er embryodonation sammenlignelig med adoption?

·       Har det kommende barn ret til at få adgang til informationer om donorerne?

·       Bør man overhovedet via lovgivningen stille bestemte krav til, hvordan donationerne skal foregå?

Forbuddet mod dobbelt donation (hvor æg fra en ægdonor befrugtes med sæd fra en sæddonor) medfører blandt andet, at singlekvinder ikke kan modtage behandling med ægdonation i Danmark, hvorimod det er muligt i for eksempel Spanien.

Ved embryo donation forstås, at man donerer overskydende embryoner. Til forskel for dobbelt donation eksisterer embryonerne ved embryodonation allerede, da det er overskydende befrugtede æg som falder for 5-års grænsen for opbevaring af nedfrosne æg, eller det er embryoner som de genetiske forældre ikke længere ønsker at anvende, da de ikke ønsker flere børn.

Skal embryo donation være anonym eller åben?

Dansk FertilitetsklinikDer er forskellige etiske overvejelser som både giverne og modtagerne af embryoner bør gøre sig forud for donationen. Skal barnet for eksempel have adgang til at få donorernes identitet at vide på et senere tidspunkt? Skal det i så fald kunne opsøge sin genetiske ”familie” og få kontakt til eventuelle helsøskende?

Skal modtagerne af donerede embryoner godkendes?

Dansk FertilitetsklinikHvem skal afgøre om singlekvinder eller par er egnede til at modtage embryo donation? Er det parret som afgiver embryonerne, er det lægerne på fertilitetsklinikken eller skal det være en offentlig myndighed? Skal par, som ønsker at modtage embryoner, gennemgå en proces svarende til en adoptionssag?

Ved fertilitetsbehandling i dag er det fertilitetslægerne som skal tage stilling til, om singles eller par er åbenlys u-egnede til at kunne tage sig af et barn. Ved tvivl skal myndighederne involveres.

Skal embryo donorer udredes og godkendes?

Dansk FertilitetsklinikHvilke krav skal vi stille til donorernes helbredstilstand? Skal der være en aldersgrænse for kvinderne på 35 år, som der er ved ægdonation, for at nedsætte risikoen for at få en mongolbarn? Hos de fleste par er der en bagvedliggende sygdom som medfører, at de har brug for fertilitetsbehandling. Skal embryoner fra par hvor manden har svært nedsat sædkvalitet udelukkes? Må kvinder med PCOS eller svær endometriose donere? I alle disse tilfælde kan der være et arveligt moment involveret, men hvad der skyldes arv og hvad der skyldes miljø har vi ikke tilstrækkelig viden om.

Embryo donation – et alternativ til ægdonation?

Dansk FertilitetsklinikI Danmark kan vi ikke skaffe tilstrækkelig mange ægdonorer, da de kun må honoreres med ca. 2400 kr. for at gennemgå en behandling med hormoner og ægudtagning. Derimod ligger embryonerne allerede klar i fryseren.

I 2013 blev der foretaget 187 behandlinger med ægdonation i Danmark. Det ligger langt fra det estimerede behov på 600 behandlinger om året. Et tilbud om embryo donation vil være et godt supplement til ægdonation. Det kræver dog klare retningslinjer for hvordan, og under hvilke omstændigheder, donationen skal foregå. Endvidere bør der være mulighed for psykologisk rådgivning til både donorer og modtagere af embryoner. Denne rådgivning kan fertilitetslæger ikke yde.

Kunne du forestille dig enten at donere et embryon til andre par, eller at modtage et embryon fra andre? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i denne situation?

FacebooktwitterlinkedinmailFacebooktwitterlinkedinmail

Comments

comments

Leave a Comment